I kender det sikkert. En pige stiller sig foran spejlet, og det er næsten, at der falder en tåre, fordi hun ikke kan lide sig selv, eller måske fordi hun ikke er »god nok« for sine omgivelser. Efter hendes mening kan hun aldrig måle sig med den tynde sangerinde, som alle pigerne i klassen beundrer, eller balletdanserinden, som godt kunne spise en spand is. Men har I nogensinde tænkt over, hvordan det ville være, hvis vi som samfund forsøgte at sætte os andre værdier som mål? I stedet for usund slankhed ville man for eksempel betragte en krop med kurver uden mellemrum mellem lårene som idealet for kvindelig skønhed. Det ville ikke blive betragtet som en livssucces at have kun topkarakterer i skolen, men derimod at være lykkelig i livet med en følelse af, at man ikke mangler noget. Ville verden ikke være vidunderlig?

Desværre er dette meget svært at gennemføre, og vi kommer sandsynligvis ikke til at opleve det i denne levetid. For disse vaner skulle vi først og fremmest lære vores børn. Især piger udsættes i dette samfund for et så enormt pres, at vi ikke kan undre os over det stigende antal patienter med spiseforstyrrelser og depressioner.

Årsagen til disse sygdomme kan være jagten på den »perfekte krop«. Med denne krop menes en vægt på fyrre kilo inklusive sengen, arme, der er tynde som edderkoppeben, fremstående kraveben og et mellemrum mellem lårene, hvor der i nogle tilfælde sagtens kunne være plads til en fodbold. Er det, hvad skønhed betyder for jer? For de fleste piger er det det. Eller rettere sagt: ikke for dem, men for deres generation. I dag fremmes et bestemt »ideelt udseende« på grund af udmagrede modeller og veltrænede Instagram-influencere. De fortæller derfor gerne, hvor sunde de føler sig, hvor perfekt de har det i deres krop, og hvor meget de elsker deres krop. Men den kærlighed, som de så gerne sender ud i verden på omhyggeligt redigerede billeder, handler i virkeligheden om et utilstrækkeligt dagligt kalorieindtag, ekstreme og lange træningsformer og ofte også depression – noget, de dog på en eller anden måde glemmer at dele med omverdenen. Unge piger får dermed ubevidst indprentet, at de skal se ud som disse piger. Når det lykkes for nogle af dem, begynder deres veninder at tage dem som forbillede, og der udløses bogstaveligt talt en kædereaktion. Pigerne ender derefter med at lide af depression og spiseforstyrrelser, blot fordi de ikke ligner deres forbillede nok, og fordi de frygter, at samfundet vil dømme dem for denne forskel.

Hvad kan vi som samfund så gøre ved det? Allerede nu forsøger vi langsomt, men sikkert, at indføre små ændringer. Gode eksempler er kurvede modeller, de såkaldte plus size-modeller
, fremme af 80/20-kostvanen (80 % af maden bør være sund, og 20 % kan være »syndige«) samt fremme af selvkærlighed. Nu tænker jeg dog ikke på de udmagrede piger på Instagram, der »elsker« deres krop over alt, men på initiativer, der har deres egne hjemmesider eller konti på sociale medier og her skriver forskellige anbefalinger om, hvordan man kan lære at elske sig selv, præcis som man er.
Selvom denne artikel kun er rettet mod piger, må vi ikke glemme, at det ikke kun er dem, der er genstand for hån, når det gælder den ideelle krop og livsmål. Drenge kan være lige så udsat for spiseforstyrrelser og depressioner som pigerne.